Lorenzo de Medici

Lorenzo de Medici, florentinsk statsmand, medlem af den betydelige Medici-familie og søn af Pietro 1. Medici og sønnesøn af Cosimo de Medici.

Efter faderens død i 1469 styrede Lorenzo Firenze, den mest betydningsfulde af de italienske stater, sammen med sin yngre broder, Giuliano indtil 1478. I dette år forsøgte hans modstandere med støtte af pave Sixtus 4. at vælte Mediciernes styre. Oprøret mislykkedes, men Guiliano omkom. Lorenzo var herefter enehersker indtil sin død i 1492. Skulpturerne på hans gravsted i San Lorenzo kirken er udarbejdet af Michelangelo.

Lorenzo, som selv skrev digte, var en stor mæcen og støttede mange af renæssancetidens kunstnere. Michelangelo blev optaget i kredsen omkring Lorenzo, og han blev inspireret ved studiet af Lorenzos antikke skulpturer. Også Leonardo da Vinci blev støttet af Lorenzo. Macchiavelli kaldte Lorenzo Medici "den største beskytter af litteratur og kunst, der har været". Lorenzo bærer tilnavnet "den prægtige".

To af hans sønner blev senere magtfulde paver. Hans anden søn, Leo, blev Pave Leo 10. og hans adoptivsøn Giulio (som var uægte søn af hans dræbte bror) blev Pave Clement 7.

Piero hans første søn formøblede farens formue og bragte sin fars hus til fald.

Med Medici-klanen rivaliserede familien Sforza, hvor Francesco var den mest kendte person.